Efter fem fantastiske år på Islands Brygge er det tid til et nyt kapitel. I starten af det nye år flytter Weigang Fotografi til nye lokaler på Vesterbrogade 171 – midt på Vesterbro, eller som postnummeret siger: Frederiksberg 🙂
Hvorfor flytte?
Jeg har længe drømt om at have mit helt eget sted, hvor kunder kan komme direkte ind fra gaden – uden at skulle ned i et kælderstudie. Nu bliver det endelig til virkelighed. Derudover får jeg også min egen facade, hvilket gør studiet langt mere synligt for forbipasserende.
Hvad betyder det for dig som kunde?
Gode offentlige forbindelser. Det nye studie ligger centralt på Vesterbro med gode forbindelser. Med metro er der 8 minutters gang fra Frederiksberg Allé eller 12 minutter fra Enghave Plads. Foretrækker du bus, kører 7A til De Små Haver – derfra er der kun 4 minutters gang. Kommer du i bil, er der offentlig parkering på Frederiksberg eller Thorvald Bindesbølls P-kælder tæt på.
Samme service, bare bedre. Du får stadig det samme fokus på afslappede, professionelle portrætter – bare i et studie hvor det også er muligt at bruge dagslys. På sigt vil der desuden være flere muligheder for at opbygge forskellige kulisser og baggrundselementer. Og så får jeg endelig et ordentligt venteområde, hvilket var begrænset på Islands Brygge.
Hvornår sker det?
Flytningen sker i løbet af de første måneder af 2026. Jeg opdaterer selvfølgelig her på siden og sender besked ud, når den præcise dato er på plads.
Har du spørgsmål, eller vil du booke en tid i det nye studie? [Kontakt mig her] eller book direkte via kalenderen.
Vi ses på Vesterbro!
/René